Tag-arkiv: Hærvejsløbet

Episode 9: Sandra løb 1200 km i sin ferie. Drama på Hærvejen

Colmenar Viejo. Camino de Santiago. Madrid. España.02:00 Hærvejsløbet gik langt fra som planlagt for Jannik Henriksen. Han nåede ikke langt, inden han fik en skade, og Jannik kom ikke i nærheden af det mindstekrav, han havde stillet sig selv.

Hør Jannik fortælle om sine oplevelser og, hvad han lærte af uheldet.

24:45 29-årige Sandra Holm fra Aalborg løb i april og maj 2013 med sin kæreste og svigerfar godt 1200 kilometer ad Pilgrimsruten gennem Portugal og Spanien.

Ingen af de tre var særligt erfarne løbere, da de tog afsted. Faktisk, var begrebet “ultraløb” helt ukendt for Sandra, som mest havde løbet lidt on/off, inden træningen til turen for alvor gik i gang.

I dag er Sandra overbevist om, at ultratrail er der, hun hører hjemme.

Se ruten, som gruppen løb

Musik i denne episode:

Universi Qui te Expectant, CC-SA 3.0 licens samt et gammelt kirkeorgel fra Azofra, Spanien. Optaget og lånt af The Camino Santiago Compostela Pilgrimage.

8: Jungle Ultra Peru med Simon Grimstrup og Hærvejsløbet med Jannik Henriksen

Nu med tidskoder!

02:00 Hærvejsløbet med Jannik Henriksen
22. juni starter det 300 kilometer lange etapeløb Hærvejsløbet. Trailcast har fulgt Jannik Henriksens forberedelser til løbet.

Jannik løber nemlig alle 300 kilometer i et stræk. Mest for sin egen fornøjelse, men også for at samle penge ind til Julemærkefonden.

Jannik er klar til løbet og nu kan du høre om de sidste forberedelser og om, hvordan han vil holde sig motiveret under hele turen.

Følg Jannik Henriksen på Facebook

24:00 Jungle Ultra Peru med Simon Grimstrup
Simon Grimstrup er 36 år gammel og efterskolelærer på Himmelbjergegnens Natur- og idrætsefterskole.

Sammen med kæresten Camilla Gry Elmann deltog han i maj måned i Jungle Ultra Marathon i Peru.

Hør en historie om et løb med jungle, drama og dansk dominans.

Martin Paldan var officiel fotogaf ved løbet. Se hans video med Simon Grimstrup og de andre  danske deltagere.

Læs mere om Simon Grimstrup på GribGrab Local Heroes

Se også TV2 Bornholms indslag med Kim Rasmussen og Jakob Vestergaard

Musik: Hermanos Pedrazas – Kaina Tuta (CC-BY-ND)
Lydeffekter: Soundbible.com (CC 3.0)
Tak til Martin Paldan for lån af lyd fra målområdet.

7: Nordisk Extrem Marathon, Fra Grenen til grænsen til Grenen

Fra Grenen til grænsen – og tilbage igen
Til august vil John Dybkjær fra Silkeborg forsøge at gennemføre, hvad nogle anser for et umuligt projekt: At cykle 500 km fra Grenen til grænsen – og løbe tilbage langs den jyske vestkyst.

Det er planen, at John så vidt muligt skal være selvforsynende undervejs. Og gerne tilbage igen på en uge.

For John Dybkjær handler det både om at få en oplevelse, men også om at samle penge ind til en alvorligt syg ven, som forsikringsselskabet vendte ryggen til.

To løbere forcerer en å ved Nordisk Extrem Marathon
Nordisk Extrem Marathon er et udfordrende løb. Foto: Racingdenmark.com

Nordisk Extrem Marathon 2013 race report
Victor Larsen (Team Merell Danmark) og Jacques Dehnbostel (Løberen) tog 4. pladsen i Nordisk Extrem Marathon 2013. 

De to løbere er begge i starten af 20’erne og forstår at disponere kræfterne til et to-dages løb, som officielt er 70 kilometer, men nærmere ender på 90 i et meget varieret terræn.

Hør Victor og Jacques fortælle om deres tur, næsten post for post.

Se kortene, som Victor og Jacques løb med

Se video fra Nordisk Extrem Marathon 2013

Musik i denne episode: Underling, “110%”
http://freemusicarchive.org/music/Underling/Underling_LP/07_110