Kategoriarkiv: Podcast

51: Katrine Villumsen, bjergløber

Katrine Willumsen med Dannebrog i mål efter Zegama Aizkorri, 2015
Katrine Villumsen i mål ved Zegama Aizkorri 2015. Foto: Zegama Aizkorri. Klik for stort billede.

Der er bjergløb og så er der Bjergløb.

Katrine Villumsen fra København tager en gang om måneden til udlandet for at træne i bjergene.

Det er den eneste måde, hun kan holde sig i form til at deltage i den type trailløb, hun dyrker, nemlig de stejleste og mest udfordrene bjergløb, der kan opdrives.

Ved et tilfælde blev Katrine udtaget til at repræsentere Danmark ved EM i bjergløb på Madeira i år, og gjorde det rigtig godt.

Katrine Willumsen giver Thumbs up i mål ved Dolomite Skyrace 2015. Hendes knæ bløder stærkt, men hun er glad.
Katrine Villumsen i mål ved Dolomite Sky Race. Efter billedet blev Katrine syet med 12 sting. (Klik for stort, obs: En del blod!) Foto: Dolomite Sky Race.

Men årets store begivenhed var Dolomite Skyrace med over 1.200 højdemeter eller 10.000 opadgående meter og 12.000 nedadgående.

Katrine er ikke bange for at satse hårdt og nogle gange går det galt.

Kort før mål havde Katrine et alvorligt styrt, der satte hende på bænken i flere uger.

Hør, hvordan det endte.

Video fra Zegama Aizkorri:

Video fra Tromsø Skyrace:

Dolomite Skyrace 2013 (med Kilian Jornet):


Løb, vi snakker om i episoden:

Topbilledet er fra Tromsø Sky Race og er taget af Killian Jornet, der arrangerer løbet.

50: Danmark rundt med Aske Christensen

Aske Christensen ved den dansk-tyske grænse.
Aske Christensen ved den dansk-tyske grænse. Eventyret kan begynde. Foto: Privat.

20-årige Aske Christensen har sat et år af til at løbe Danmark rundt – med den ene fod i vandkanten.

Aske tager også så mange af de små øer med, som han kan.

Skal han nå hele vejen rundt, så skal han løbe 7.000 kilometer, for så lang er den danske kystlinje.

Aske Christensen på en regnvejrsdag i Thy. Hætten er trukket helt op under næsen.
Aske Christensen på en regnvejrsdag i Thy. Foto: Aske Christensen

Projektet startede for alvor ved den dansk-tyske grænse i begyndelsen af Juli 2015. Inden da havde Aske varmet op med at tage Bornholm rundt i to etaper.

Da jeg snakkede med Aske, var han nået til Vedersø Klit, hvor han holdt hviledag.

Hør, hvordan Aske kom i gang med det projekt.

 

Links:


Vi snakker blandt andet om en trægasbrænder, som Aske selv har bygget. Du kan se, hvordan sådan fungerer i denne video:

49: The Crossroads 2015 med Carsten Nøhr Nielsen

Carsten Nøhr Nielsens fødder får den store tur under Crossroads Portugal 2015. Foto: Ukendt
Carsten Nøhr Nielsens fødder får den store tur under Crossroads Portugal 2015. Foto: Ukendt

For Carsten Nøhr Nielsen kom det som en uventet overraskelse, da han to dage inde i det ugelange og meget hårde etapeløb, Crossroads Portugal, pludselig så sig selv i spidsen af løbet.

Carsten havde planlagt en oplevelsestur, men nu fik han blod på tanden og besluttede at gå efter sejren.

Carsten Nøhr Nielsen og hunden Ultra.
Carsten Nøhr Nielsen og hunden Ultra. Foto: Ukendt

Det blev en hård omgang, fuld af udmattende etaper og Carstens manglende erfaring med løb, hvor man selv skal bære det hele gav ham udfordringer.

En spændende fortælling om at kunne række længere end man selv troede.

Musikken i denne episode er traditionel portugisisk fado (“skæbne”), komponeret og fremført af Alexandre Bateiras. Udgivet under Creative Commons licens.