Kategoriarkiv: Podcast

39: Trailskrald med Søren Knudsen

En sort affaldspose fuld af gamle dåser og gelposer. Ved siden af to cykelslanger. Foto: Jørgen Pedersen / Trailskrald
Jørgen Pedersen samlede denne imponerende bunke skrald på en enkelt løbetur. Foto: Jørgen Pedersen / Trailskrald

Kender du det, at du kommer løbende lige så fredeligt på dit favoritspor. Og pludselig er det der.

Nærmest hånende rager det op af græsset og rækker tunge ad dig på lang afstand.

Du prøver så godt du kan at ignorere det, men som du nærmer dig ved du godt, at du har tabt.

Du stopper op og for 117. gang den dag kommer du et stykke affald ned i din lomme, inden du løber videre.

Affald i naturen er lidt som lommeuld, ingen ved helt hvor det kommer fra. Pludselig er det der bare.

En dag blev det bare for meget
For Søren Knudsen og Kenneth Andersen blev det en dag for meget. Og så gjorde de noget ved det.

Det blev til Facebooksiden Trailskrald og siden har i skrivende stund over 1500 venner.

Men projektet udviklede sig hurtigt og i år vandt de pris for mest innovative projekt på Frivillighedens Dag I København.

Senest er gruppen blevet udvidet til seks personer og er nu sammen med Naturstyrelsen og Hold Danmark Rent i gang med at teste standere med skraldeposer, rundt om på Sjælland.

38: Ugens vinder, Mads Fredborg

I 2014 var Mads Fredborg involveret i et trafikuheld, og som genoptræning begyndte han at løbe.

Hurtigt fandt han hurtigt ud af, at det var meget sjovere at løbe i naturen, end på asfalten, så nu er han trailløber.

Mads’ ambition er at løbe 50 kilometer. Måske i udlandet, Mont Blanc er i hvert fald meget inspirerende.

Det kommer til at kræve noget energi, for hans faste løbemakker, hunden, er desværre blevet aflivet.

Derfor er han vinder af denne uges 10 portionsposer Tailwind Nutrition.

Du kan stadig nå at være med
Hver onsdag til og med juleaften trækker jeg en vinder, som har indtalt sit trail-nytårsforsæt for 2015.

Jeg vil også høre fra dig! Gå på trailcast.dk/jul og fortæl om dine planer og ambitioner for næste år: Hvor skal dit trailløb føre dig hen?


Topbillede: Foto: Christian, flickr.com (cc-by-nc-sa)

37: Ugens vinder, 3. december 2014: Kim Munk

Trail Runner Nations berømte kokopelli, Pek.
Trail Runner Nations berømte kokopelli, Pek, siges at have præstationsfremmende effekt.

Den første vinder af Trailcasts julekonkurrence er fundet.

Tusind tak til alle jer, der var med og husk, at selv om du ikke vandt i denne uge, så er du stadig med i næste!

Vinderen blev Kim Munk fra København, som modtager 10 poser Tailwind Nutrition og den præstationsfremmende Kokopeli-tatovering fra Trail Runner Nation.

Der er en uge til næste trækning, og har du lyst til at være med, så gå på trailcast.dk/jul og indtal dit nytårsforsæt for 2015.

Fortæl os, hvordan dit trailløb skal udvikle sig til næste år.

Det er fuldkommen lige meget, om du er spritny på sporet eller garvet som læder. Alle der løber trail kan være med.