Podcast: Download (Varighed: 1:13:09 — 67.0MB)
Portræt af Tracy Høeg Tracy Høeg er læge, ph.d-studerende og ultraløber.
Hendes mand er også løber og læge.
Den meget travle familie med tre børn bor på sydsjælland. Når ikke de bor i USA, altså. Ja – det er lidt indviklet!
Og nå ja, fik jeg sagt, at Tracy løb seks marathonløb, mens hun var gravid, og nær fik en politisag på halsen?
Her fortæller Tracy Høeg om sig selv, Fyr til Fyr og ultraløb.
Moses Løvstad, tæt på at udgå Målene for det 230 kilometer lange Junut ultratrail var klare: Have det sjovt, Nyde turen, Gennemføre og vinde lortet.
Men da Moses Løvstad forlod depotet omkring 160 kilometer og løb ud i mørket, var morskaben for længst væk og han fortrød hurtigt, at han ikke bare var droppet ud, som han havde overvejet at gøre.
Hør Moses fortælle om modgang og nedture og løb over 46 timer, næsten uden pause. Du kan følge med på kortet her.
—
Musik i denne episode: Yodellers and Fellators by radiotimes