Tag-arkiv: Katrine Villumsen

54: Katrine Villumsen, EM og VM i bjergene

katrine_villumsen_em_sm
Katrine Villumsen til EM i Norditalien, 2016

Vi samler op på et fantastisk år for den danske landsholdsløber, Katrine Villumsen.

Efter en alvorlig skade i august 2015 (som du kan høre om i episode 51), gik det fremad for Katrine, der blev stærkere og stærkere.

I starten af 2016 flyttede hun til Schweiz og begyndte at træne bjergløb på fuld tid.

I juni havde hun sit hidtil bedste løb ved ResegUp i Italien, hvor hun trods en skadet ankel klarede at vinde løbet – i rekordtid. Hendes kæreste, Pascal Egli, var kort tid inden også løbet i mål som vinder og ny rekordholder.

Hør, hvordan man fejrer løbere i Italien – det er noget anderledes, end hvad vi er vant til herhjemme!

Katrines styrke er de teknisk svære løb i bjergene. Våde, løse og ufremkommelige passager er det, hun er bedst til, så da hun stillede til EM i Norditalien i år, var hun udfordret af, at ruten primært var beton og asfalt, med kun en smule trail.

23. juli står Katrine klar til VM i Skyrunning i Spanien.

Video fra årets ResegUp. Katrine løber i mål ved 3:43. Katrines kæreste, få sekunder efter hendes kæreste, Pascal Egli, der vandt herrernes løb.

51: Katrine Villumsen, bjergløber

Katrine Willumsen med Dannebrog i mål efter Zegama Aizkorri, 2015
Katrine Villumsen i mål ved Zegama Aizkorri 2015. Foto: Zegama Aizkorri. Klik for stort billede.

Der er bjergløb og så er der Bjergløb.

Katrine Villumsen fra København tager en gang om måneden til udlandet for at træne i bjergene.

Det er den eneste måde, hun kan holde sig i form til at deltage i den type trailløb, hun dyrker, nemlig de stejleste og mest udfordrene bjergløb, der kan opdrives.

Ved et tilfælde blev Katrine udtaget til at repræsentere Danmark ved EM i bjergløb på Madeira i år, og gjorde det rigtig godt.

Katrine Willumsen giver Thumbs up i mål ved Dolomite Skyrace 2015. Hendes knæ bløder stærkt, men hun er glad.
Katrine Villumsen i mål ved Dolomite Sky Race. Efter billedet blev Katrine syet med 12 sting. (Klik for stort, obs: En del blod!) Foto: Dolomite Sky Race.

Men årets store begivenhed var Dolomite Skyrace med over 1.200 højdemeter eller 10.000 opadgående meter og 12.000 nedadgående.

Katrine er ikke bange for at satse hårdt og nogle gange går det galt.

Kort før mål havde Katrine et alvorligt styrt, der satte hende på bænken i flere uger.

Hør, hvordan det endte.

Video fra Zegama Aizkorri:

Video fra Tromsø Skyrace:

Dolomite Skyrace 2013 (med Kilian Jornet):


Løb, vi snakker om i episoden:

Topbilledet er fra Tromsø Sky Race og er taget af Killian Jornet, der arrangerer løbet.