Tag-arkiv: Pia Joan Sørensen

17: DM i Trail, FKT Bornholm med Pia Joan Sørensen

Pia Joan Sørensen og Jens Krieger Røyen i blæsevejr på vej mod Gudhjem
Pia Joan Sørensen og Jens Krieger Røyen i blæsevejr på vej mod Gudhjem. Foto: Morten Schrøder

02:00 Et danmarksmesterskab i trail er pludselig ved at blive en realitet fra 2015.

Initiativtagerne er de erfarne løbsarrangører fra Bornholmerklubben Tejn IF, der blandt andet arrangerer det populære Salomon Hammer Trail.

Hør min reportage fra Hammer Trail 2013

Klubben har invitereret Dansk Atletik Forbund til at overvære næste års Hammer Trail og der i gennem gøre trailløb til en officiel løbedisciplin.

Jakob Vestergaard fra TIF udlægger teksten for os.

16:40 Tænk, hvis du en dag opdagede, at du var rigtig god til noget – og ikke bare sådan rigtig god, men virkelig rigtig god?

Pia Joan Sørensen, dansk mester på 100 km asfalt, opdagede først i foråret, at hun havde et særligt talent for at løbe langt.

Bølger rammer sten på Bornholm
Vejret var bestemt ikke med de fem løbere, som flere gange måtte ned og få våde fødder i vandkanten. Foto: Morten Schrøder

Forleden var hun inviteret med til at sætte den første officielle rekordtid rundt om Bornholm.

Ud over Pia stillede fire andre løbere til start, klokken 05:00 uden for Moses Løvstads barndomshjem i Gudhjem:

 

  • Claus “Posemand” Rasmussen,
  • Knut Korczak
  • Chistina Panduro
  • Jens Krieger Røyen

 

15 timer og 22 minutter senere stod Pia Joan Sørensen og Jens Krieger Røyen  samme sted igen. Nummer tre blev Claus Rasmussen, som løb det meste af løbet alene.

Musik i denne episode: Ed Askew, “The Accordion Man” (CC-BY-NC-SA)

Tak til Morten Schrøder for lån af billeder.