Alle indlæg af Lars Michael, Trailcast

Jeg hedder Lars Michael Sørensen og jeg løber næsten aldrig på asfalt. Til daglig bor jeg godt 800 meter fra Gribskov, og det er her jeg er, når jeg ikke arbejder eller er hjemme. Sig hej, hvis du ser mig!

30: Simon Grimstrup til UTMB 2014

Simon Grimstrup og hans hjælper Bo Visti Nielsen på målstregen ved UTMB. Foto: Privat
Simon Grimstrup og hans hjælper Bo Visti Nielsen på målstregen ved UTMB. Foto: Privat

Simon Grimstrup gennemførte årets UTMB på blot 25 timer og 7 minutter.

Det er den hurtigste danske tid på ruten nogensinde og var god for en samlet 29. plads.

De 100 UTMB-miles startede ellers rigtig skidt for Simon Grimstrup. Helt bogstaveligt.

I bar nervøsitet havde han nemlig spist alt for meget inden start, og det kostede ham adskillige ufrivillige pauser, og rigtig mange frustrationer på de første 70 kilometer.

Benene fejlede heldigvis ikke noget, og da Simon endelig fik styr på maven, kom der gang i løbet.

Simon mener dog, at der er plads til forbedringer og han overvejer – sådan bare lidt – om han skal forsøge at gøre det bedre en anden gang.

Læs Simons ræsberetning på Trailbloggen.

Og ja: Det VAR altså 25 timer og 7 minutter og en samlet 29. plads.

Hverken Simon eller jeg havde taget os den tid at se rigtigt på den officielle resultatliste, inden vi snakkede sammen, og så smuttede den altså.


Billedet i toppen er taget af Akunamatata / Flickr.com (CC-BY-SA)

Hør også:

29: Fra 0 til Winforce 100 med Jannik Trinderup

Jannik Trinderup med medaljen for 100 km Winforce. Foto: Pia Pip Lauritsen
Jannik Trinderup med medaljen for 100 km Winforce. Foto: Pia Pip Lauritsen

Jannik Trinderups andet forsøg på at komme til at løbe Winforce 100 blev i 2013 bremset af en fremskreden lymfekræft.

Han måtte gennemgå adskillige omgange kemoterapi og fik to måneder på hospitalet med en grim følgesygdom, der blandt andet satte sig i hans venstre ben.

I dagene efter behandlingerne var Jannik så træt, at han knap kunne træne uden at sove i flere dage bagefter.

Alligevel var Jannik klar til start i år, og trods et ømt knæ, lykkedes det ham at gennemføre.

Kræften har påvirket Jannik på mange måder, men især omkring de mål han sætter sig, og den livsstil han har valgt, er der sket ændringer.

Hør Jannik Trinderups histore, og hør hvad han kunne bruge sin løbeerfaring til, da det så allerværst ud med sygdommen.

28: Western States 2014 med Frederik Gregaard

Frederik Gregaard ved målstregen på Western States, sammen med sine to pacere.
Frederik Gregaard på målstregen. Klik på billedet og se hans to pacere

Episoden er optaget den 4. juli 2014.

Frederik Gregaard kom gennem nåleøjet til det eftertragtede Western States 2014.

Det skabte først lidt panik, for tidspunktet faldt sammen med en planlagt bryllupsrejse.

Frederiks kone var dog helt med på ideen om, at han skulle løbe 100 miles i Californiens bjerge.

Efter at have sundet sig over, at løbet pludselig blev en realitet, besluttede Frederik, at det skulle gøres rigtigt.

Frederik Gregaard på vej op ad en af de mange stigninger ved Western States 2014
Frederik Gregaard på sporet ved Western States 2014.

Han fik en træner, som snart fik struktur på Frederiks løbetræning.

Målet blev at gennemføre Western States på mindre end 24 timer.

Ikke kun for at vinde sølvspændet, som kun de hurtigste løbere kan tage hjem med, men fordi det var der, udfordringen lå for Frederik.

Desværre løb Frederik Gregaard også ind i flere løbeskader, der satte ham en del tilbage i træningsplanerne.

Video: Official Western States Endurance Run Course Preview

http://youtu.be/Rkv3ekELGnQ