Kategoriarkiv: Podcast

Episode 12: Winforce 100 Special

winforce10002:00 Episoden er tilegnet alle de, som dagligt hjælper en løber med at nå sit mål.

Winforce 100 i nordvestsjælland er et nyt og lille løb. Få får mulighed for at stille op og færre gennemfører de 100 kilometer og godt 2200 højdemeter, som ruten byder på.

Hør hvordan det gik, da jeg skulle løbe længere, end jeg nogensinde havde gjort.

En historie med hjerteblod, sved og tårer.

Se mine mellemtider fra løbet

John Dybkjær, dag 8

Kl. 22:30 “Træt, glad og nyvasket”, sådan beskriver John Dybkjær sig selv til aften. Sidste dag bød på en følelsesladet afslutning af et utroligt projekt, som få troede kunne lade sig gøre.

John reflekterer over dagen og den seneste uges strabadser.

Med god tid og kort afstand til slutmålet nær Skagen, havde John Dybkjær det bedste udgangspunkt for at afslutte sit projekt til fordel for sin ven, Patrick Behrens Larsen, som lider af leukæmi.

Sidste del var en social halvmarathon, og selv om det kneb for John at holde smerterne ud, så kom han igennem som planlagt.


Baggrund: John Dybkjær cykler fra Grenen til grænsen og løber 500 kilometer tilbage langs Vestkysten.

Formålet er at samle penge ind til vennen Patrick Behrens Larsen, som er alvorligt syg af leukæmi, men som ikke kan få hjælp fra sin forsikring.

Jeg har en længere snak med John Dybkjær i episode 7.

Opdatering 10. oktober 2013: Se John overrække pengene til Patrick på TV2 Østjylland

John Dybkjær, dag 7

John Dybkjær har nu kun ganske få kilometer tilbage. Han er klar til det sidste, korte stræk i morgen og den afsluttende halvmarathon ved Kandestederne med start klokken 12:30.

Hjælpsomheden fra folk, der har hørt om hans projekt fortsætter. I dag fik John således en hel campingplads til rådighed.

I aften overnatter han derfor i en campinghytte. Inden da brugte han en time under den varme bruser for at få løsnet musklerne op.


Baggrund: John Dybkjær cykler fra Grenen til grænsen og løber 500 kilometer tilbage langs Vestkysten.

Formålet er at samle penge ind til vennen Patrick Behrens Larsen, som er alvorligt syg af leukæmi, men som ikke kan få hjælp fra sin forsikring.

Jeg har en længere snak med John Dybkjær i episode 7.