Tag-arkiv: ultraløb

Episode 12: Winforce 100 Special

winforce10002:00 Episoden er tilegnet alle de, som dagligt hjælper en løber med at nå sit mål.

Winforce 100 i nordvestsjælland er et nyt og lille løb. Få får mulighed for at stille op og færre gennemfører de 100 kilometer og godt 2200 højdemeter, som ruten byder på.

Hør hvordan det gik, da jeg skulle løbe længere, end jeg nogensinde havde gjort.

En historie med hjerteblod, sved og tårer.

Se mine mellemtider fra løbet

John Dybkjær, dag 8

Kl. 22:30 “Træt, glad og nyvasket”, sådan beskriver John Dybkjær sig selv til aften. Sidste dag bød på en følelsesladet afslutning af et utroligt projekt, som få troede kunne lade sig gøre.

John reflekterer over dagen og den seneste uges strabadser.

Med god tid og kort afstand til slutmålet nær Skagen, havde John Dybkjær det bedste udgangspunkt for at afslutte sit projekt til fordel for sin ven, Patrick Behrens Larsen, som lider af leukæmi.

Sidste del var en social halvmarathon, og selv om det kneb for John at holde smerterne ud, så kom han igennem som planlagt.


Baggrund: John Dybkjær cykler fra Grenen til grænsen og løber 500 kilometer tilbage langs Vestkysten.

Formålet er at samle penge ind til vennen Patrick Behrens Larsen, som er alvorligt syg af leukæmi, men som ikke kan få hjælp fra sin forsikring.

Jeg har en længere snak med John Dybkjær i episode 7.

Opdatering 10. oktober 2013: Se John overrække pengene til Patrick på TV2 Østjylland

John Dybkjær, dag 5 og 6

Det seneste døgn har været en fysisk og følelsesmæssig rutsjetur for John Dybkjær, som nu er oven på efter nogle alvorlige nedture i går.

 

John fortæller, at han møder hjælpsomhed og venlighed, uanset hvor han kommer frem.

Desuden besluttede han at tage et lift for ikke at komme for langt bagud i forhold til tidsplanen.

Det er meningen, at John Dybkjær skal være i Skagen på lørdag til et stort løb, der skal samle penge ind til Johns kammerat, som trods alvorlig sygdom ikke kan få hjælp fra forsikringsselskabet.


Baggrund: John Dybkjær cykler fra Grenen til grænsen og løber 500 kilometer tilbage langs Vestkysten.

Formålet er at samle penge ind til Patrick Behrens Larsen, som er alvorligt syg af kræft, men som ikke kan få hjælp fra sin forsikring.

Jeg har en længere snak med John Dybkjær i episode 7.