Tag-arkiv: Trailcast

48: Firkløver Ultra – som det skete

Lars Michael Sørensen fra Trailcast hilser på en tilskuer. Foto: Lars Berlau
Trailcast på sporet, mens alt stadig var sjovt og godt. Foto: Lars Berlau

Firkløver Ultra Trail lød på papiret som en tur i parken. Bevares, 50 miles skal man ikke kimse af, men det var jo på det lækreste spor i Nordsjælland og omegn, så helt ærligt!

Vejrudsigten for 2. pinsedag lovede gråvejr og en smule regn, men også håbet om at se solen op ad dagen.

Den var der mange, som hoppede på – mig selv inklusiv.

Jeg tænkte, at denne gang skulle jeg ikke snydes af varmen så jeg besluttede at 1 lag var rigeligt. Jeg havde jo også jakke i vesten, hvis det skulle blive koldt.

Denne gang var jeg velforberedt, så hvad kunne overhovedet gå galt?

Lars Jacobsen har lavet en rigtig god video fra løbet

 

Der er brugt lydeffekter fra følgende kilder:

Topbilledet er taget af Carsten Nøhr Nielsen / Frame the Action

46: Fyr til Fyr 2015 – som det skete

Lars Michael Sørensen er i gang med at indtale til reportagen fra Ultraløbet Fyr til Fyr. Foto: Inger Barløse
En bekymret løber spurgte, om jeg talte med mig selv. Det gjorde jeg, men ned i båndoptageren. Foto: Inger Barløse. Se Ingers billeder på linket nederst på siden

Hvis du ikke bryder dig om bandeord, kraftig vindstøj og assorterede kropslyde, så er det nu du skal finde på noget andet at lytte til, for denne episode har det hele!

500 løbere var i år tilmeldt Ultraløbet Fyr til Fyr, det 59 kilometer lange løb fra Dueodde Fyr til Hammer Fyr på Bornholm.

Alle snakker godt om løbet, så I år ville jeg selv opleve sagen.

Lyt med fra start til slut, fra strand til asfalt til klipper til smuk, smuk single track. Og naturligvis til opstigningen mod Hammer Fyr.

Der er taget tusindvis af billeder og film fra løbet. Her er en, taget af Hsvane, som vist nok kommer fra Ikast. Spot the Loony omkring 1:38 – 2:00

Inger Barløse har taget det ene af de to billeder, der findes af mig.
Se Ingers galleri fra Fyr til Fyr

Topbilledet er sandsynligvis taget af Stine Sophie Winkel.

Episode 12: Winforce 100 Special

winforce10002:00 Episoden er tilegnet alle de, som dagligt hjælper en løber med at nå sit mål.

Winforce 100 i nordvestsjælland er et nyt og lille løb. Få får mulighed for at stille op og færre gennemfører de 100 kilometer og godt 2200 højdemeter, som ruten byder på.

Hør hvordan det gik, da jeg skulle løbe længere, end jeg nogensinde havde gjort.

En historie med hjerteblod, sved og tårer.

Se mine mellemtider fra løbet