Tag-arkiv: UTMB

30: Simon Grimstrup til UTMB 2014

Simon Grimstrup og hans hjælper Bo Visti Nielsen på målstregen ved UTMB. Foto: Privat
Simon Grimstrup og hans hjælper Bo Visti Nielsen på målstregen ved UTMB. Foto: Privat

Simon Grimstrup gennemførte årets UTMB på blot 25 timer og 7 minutter.

Det er den hurtigste danske tid på ruten nogensinde og var god for en samlet 29. plads.

De 100 UTMB-miles startede ellers rigtig skidt for Simon Grimstrup. Helt bogstaveligt.

I bar nervøsitet havde han nemlig spist alt for meget inden start, og det kostede ham adskillige ufrivillige pauser, og rigtig mange frustrationer på de første 70 kilometer.

Benene fejlede heldigvis ikke noget, og da Simon endelig fik styr på maven, kom der gang i løbet.

Simon mener dog, at der er plads til forbedringer og han overvejer – sådan bare lidt – om han skal forsøge at gøre det bedre en anden gang.

Læs Simons ræsberetning på Trailbloggen.

Og ja: Det VAR altså 25 timer og 7 minutter og en samlet 29. plads.

Hverken Simon eller jeg havde taget os den tid at se rigtigt på den officielle resultatliste, inden vi snakkede sammen, og så smuttede den altså.


Billedet i toppen er taget af Akunamatata / Flickr.com (CC-BY-SA)

Hør også:

25: Ultra Trail Mount Fuji med Henrik Westerlin

Henrik Westerlin under Ultra Trail Mount Fuji 2014
Henrik Westerlin under Ultra Trail Mount Fuji 2014 Foto: Privat

Henrik Westerlin har du nok ikke hørt så meget om. Til daglig bor og arbejder han i Asien og har som sådan mere kontakt med det asiatiske og amerikanske trailmiljø, end det danske.

I 2013 løb han sig til en 32. plads i Western States – en placering, han ikke var helt tilfreds med. Henrik er nemlig en løber med ambitioner.

I april i år dukkede hans navn op et par gange her hjemme, først og fremmest da han tog en topplacering ved Fyr til Fyr, mens han sparede kræfterne til forårets store løb.

Episoden handler nemlig især om Ultra Trail Mont Fuji, som Henrik Westerlin løb kort tid efter, og måtte trække sig ud af med få kilometer igen.

Vi snakker også om Henriks træning, hvorfor han foretrækker vegetarisk kost, og hvad meditation og yoga kan gøre for en løber.

Hør også om Henriks udstyr, og hvad han lægger vægt på.

Til sidst snakker vi om tre punkter, Henrik Westerlin selv har haft glæde af at lære:

  1. Lær at holde en hurtig kadence
  2. Træn under realistiske forhold
  3. Bliv god til at restituere.
Kort over UTMF
Kort over UTMF. Klik for stor version
UTMF højdekurver. Klik for stor version
UTMF højdekurver. Klik for stor version


Billedet på siden her er træsnit nummer 8 i serien “36 udsigter til Fuji-bjerget” af Katsushika Hokusai.

Musik i episoden:  Varkvasov – “Japanese Dream”

13: Ultra Trail du Mont Blanc med Maibritt Kristoffersen

Maibritt Kristoffersen på vej i mål. Foto: Jesper Halvorsen
Maibritt Kristoffersen på vej i mål. Foto: Jesper Halvorsen

02:22 Derfor mangler der en Trailcast. Og tak for al opmærksomheden efter Winforce 100!

04:30 Maibritt Kristoffersen blev bidt af ultratrail ved et tilfælde.

Men når hun nu var i gang, hvorfor så ikke satse og prøve kræfter med det helt store: Ultratrail du Mont Blanc.

Så det gjorde hun.

UTMB  er 168 kilometer langt med 9.600 højdemeter.

Inden løberne når tilbage til mål, har de været gennem tre lande: Frankrig, Italien og Schweiz.

Løbet har en tidsgrænse på 46 timer, og Maibritt nåede lige at klemme sig indenfor på 45 timer og 17 minutter.

Ingen grejsnak i denne episode
Hvis nu du venter en lang snak om grej og gear, så bliver du med sikkerhed skuffet. Maibritt har et meget pragmatisk forhold til den side af sagen, som du nok vil opdage.

Og nå ja – jeg kommer til at sige, at der er 3.200 deltagere. Det er der ikke. Der er kun 2.300, som om det ikke var nok.

En af de mange løbere, som ikke kunne klare mosten var den franske eliteløber Sebastien Chaigneau, som udgik efter få kilometer:

Musik i denne episode: The Low Anthem “Pepsi Moon” (CC-BY-NC-ND)