Tag-arkiv: UTMF

25: Ultra Trail Mount Fuji med Henrik Westerlin

Henrik Westerlin under Ultra Trail Mount Fuji 2014
Henrik Westerlin under Ultra Trail Mount Fuji 2014 Foto: Privat

Henrik Westerlin har du nok ikke hørt så meget om. Til daglig bor og arbejder han i Asien og har som sådan mere kontakt med det asiatiske og amerikanske trailmiljø, end det danske.

I 2013 løb han sig til en 32. plads i Western States – en placering, han ikke var helt tilfreds med. Henrik er nemlig en løber med ambitioner.

I april i år dukkede hans navn op et par gange her hjemme, først og fremmest da han tog en topplacering ved Fyr til Fyr, mens han sparede kræfterne til forårets store løb.

Episoden handler nemlig især om Ultra Trail Mont Fuji, som Henrik Westerlin løb kort tid efter, og måtte trække sig ud af med få kilometer igen.

Vi snakker også om Henriks træning, hvorfor han foretrækker vegetarisk kost, og hvad meditation og yoga kan gøre for en løber.

Hør også om Henriks udstyr, og hvad han lægger vægt på.

Til sidst snakker vi om tre punkter, Henrik Westerlin selv har haft glæde af at lære:

  1. Lær at holde en hurtig kadence
  2. Træn under realistiske forhold
  3. Bliv god til at restituere.
Kort over UTMF
Kort over UTMF. Klik for stor version
UTMF højdekurver. Klik for stor version
UTMF højdekurver. Klik for stor version


Billedet på siden her er træsnit nummer 8 i serien “36 udsigter til Fuji-bjerget” af Katsushika Hokusai.

Musik i episoden:  Varkvasov – “Japanese Dream”